Projektet støttes af Egmont Fonden, Bikuben Fonden og Ole Kirks Fond
Børn i voldsramte familier.
Hyppige og voldsomme konflikter mellem ægtefæller er en alvorlig trussel mod børns trivsel.
Forskning viser, at børn i voldsramte familier er præget af følelser som angst, vrede, mistillid, skam og skyld.
Disse følelser kan komme til udtryk gennem barnets adfærd og viser sig f.eks. som uro, indadvendthed, udadreagerende adfærd eller vrede.
At vokse op i en familie med vold kan således have en stor indvirkning på et barns udvikling.
I voldsramte familier fortæller forældrene ofte, at de prøver at beskytte deres børn.
På trods af dette viser en lang række undersøgelser, at børn i voldelige hjem både ser, hører og blander sig i de voldelige episoder.
Børn er ikke uvidende. De ved godt, hvad der foregår.
Børn i voldsramte familier klarer sig generelt dårligere end børn, som ikke har oplevet vold i familien. Børn, der overværer volden i familien, viser samme reaktionsmønstre som børn, der selv har været udsat for vold.
Behandlingstilbuddet i Dialog mod Vold
Dialog mod Vold tilbyder behandling til børn mellem 3-18 år, hvis forældre er eller har været i behandling i Dialog mod Vold. Behandlingen tilbydes i København og Aarhus.
Tilbuddet omfatter:
- Samtale med en eller begge forældre
- Forsamtaler med barnet
- Gruppeforløb for barnet
- Eventuelt et individuelt forløb for barnet
Børnegrupper
Børn i voldsramte familier kan have glæde af at starte i gruppebehandling.
I gruppen får børnene mulighed for at møde andre børn, som er i samme situation. Derved skabes den tryghed, der skal til for at børnene tør åbne op følelsesmæssigt og tale om den vold, de har oplevet.
Gruppesammensætning
Der er fire forskellige grupper opdelt efter alder og udviklingsniveau:
- Småbørn i alderen 4 til 7 år
- Større børn i alderen 7 til 10 år
- Store børn i alderen 11 til 14 år
- Teenagere 15 til 18 år.
I gruppen med de yngste vil der være 5-6 børn, og i grupperne med de større vil der 6-8 børn/unge.
Der vil i samtlige grupper være tilknyttet 2 terapeuter.
Fremgangsmåde
Behandlingen har fokus på voldsoplevelserne og dens følger.
Der arbejdes på følgende niveauer:
- Det direkte niveau, som er baseret på den narrative metode.
- Det indirekte niveau, som er baseret på eventyr, historier og dukketeater.
- Det kropslige niveau, som er baseret på bevægelser og følelser i kroppen.
Det direkte niveau – narrativ metode
Med den narrative metode støttes barnet i at turde tale om traumatiske oplevelser.
Metoden bygger på at adskille problemet fra barnet ved at eksternalisere problemet/den traumatiske oplevelse. Dermed skabes en forståelse for, at ”det er problemet, der er problemet, og ikke barnet selv, der er problemet”.
Det indirekte niveau - eventyr metoden.
I eventyr bruges metaforer, som er en form for symbolsprog, hvorfra barnet kan udvikle nye og tænkemåder og holdninger.
Når barnet identificerer sig med personer og figurer i eventyret arbejdes indirekte med de følelser og oplevelser, som barnet har med sig.
Det kropslige niveau – krop og bevægelse
Den kropslige metode har til formål at integrere den eksplicitte hukommelse med den implicitte hukommelse. Det vil sige at kunne koble direkte erindringer om volden med de følelser og erfaringer, som har lagret sig i kroppen.
I arbejdet med krop og bevægelse rettes opmærksomheden på, hvad barnet kan mærke i kroppen. Dette sigter mod at få barnet til at sætte ord på, hvad det mærker, og hvor det mærker noget.
Ole Kirk's Fond