Det mobile Team er oprettet med henblik på at nå ud til brugere af Dialog mod Vold´s behandlingstilbud over hele landet. Formålet er at kunne yde behandling, hvor der er behov for det, - også i de kommuner der ligger langt fra Dialog mod Vold´s kontorer.
Herudover tilbyder Det mobile Team undervisning til landets regioner, kommuner og andre interesserede for at opgradere fagfolks viden omkring vold i familien. Dette kan også foregå gennem informationsmøder, supervision og faglig sparring. Vi deltager gerne i temadage og konferencer.
Primære kontaktpersoner:
Tage Laursen 2810 7070
Kirsten Moos 3530 1761
Vi tilbyder:
Informationsmøder
Informationsmøde om Dialog mod Vold af 1 1 /2 times varighed.
Formålet er at orientere alle medarbejdere om Dialog mod Vold, og hvordan vi kan bruges i et samarbejde.
Undervisning
Undervisning omkring den voldsramte familie af 2-3 times varighed.
Formålet med undervisningen er at give deltagerne viden om den voldsramte familie og mulige måder at møde dem på. I undervisningen kommer vi ind på:
- psykologiske faktorer der kendetegner de enkelte medlemmer af den voldsramte familie
- konsekvenser ved opretholdelse af samlivet.
- en problematisering af samspilsdynamikken mellem manden og kvinden i det voldsramte forhold
- motivationssamtalen, - en professionel tilgang til den voldsramte kvinde og den voldelige mand.
Supervision
Supervision i sager der er relateret til partnervold.
Vi udarbejder flere tilbud med udgangspunkt i de enkeltes kommuners behov.
Behandling
Det mobile Team tilbyder, i det omfang det er muligt, den samme behandling som det øvrige Dialog mod Vold.